Generalforsamling 28. april 2019 kl. 10.00

Medlemmerne af GNAVERHAVENS GRUNDEJERFORENING indkaldes hermed til GENERALFORSAMLING
Søndag den 28. april 2019 kl. 10.00 på Oldfruen, Marielyst Strandvej 25 A (1. sal) 4873 Væggerløse

Der serveres morgenbrød, kaffe og the. Af hensyn til den praktiske planlægning, så bedes I venligst tilmelde jer generalforsamlingen.
Tilmelding med angivelse af ejendommens adresse i Gnaverhaven samt antal deltagere bedes venligst fremsendt pr. mail til formand@gnaverhaven.net senest den 20. april 2019.

DAGSORDEN

  1. Valg af dirigent, referent og 2 stemmetællere
  2. Bestyrelsens beretning v/Formand Marianne Aundal
  3. Fremlæggelse af revideret regnskab for 2018 til godkendelse v/Esben Andersen
  4. Indkomne forslag – se nedenfor
  5. Fremlæggelse og godkendelse af budget for indeværende år samt foreløbigt budget for år 2020
  6. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår kr. 1000 for medlemmer som er tilsluttet fællesantenne samt kr. 325 for øvrige medlemmer.
  7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer samt 1 suppleant
    På valg er:

    1. Bestyrelsesmedlem/Formand Marianne Aundal – ønsker ikke genvalg
    2. Bestyrelsesmedlem/Webmaster Helene Wulff Andersen – ønsker ikke genvalg
    3. Suppleant Lone Thelke – ønsker genvalg

      Da formand og webmaster ikke ønsker genvalg, så hører vi gerne, hvorvidt der er nogle i grundejerforeningen som ønsker at stille op til bestyrelsen. I givet fald, send gerne mail til formand@gnaverhaven.net

  8.  Valg af revisor og suppleant
    1. På valg er A C Revision – ønsker genvalg
    2. Suppleant – nyvalg
  9. Eventuelt

Vel mødt
Hilsen Bestyrelsen

Forslag
Forslag fra bestyrelsen:

Vi har i bestyrelsen diskuteret, hvorvidt fællesantennen i fremtiden har sin berettigelse.  Vi vil derfor gerne høre, hvorvidt generalforsamlingen ønsker, at bestyrelsen skal undersøge muligheden for, på sigt at få fællesantennen nedlagt.

Forslag fra medlemmerne:

Pia Degn, Bæverstien 24:

  •  Opsætning af hulspejl ved udkørsel fra Bæverstien til Gnaverhaven.

Helle og Per Hansen, Kaninstien 44:

  • Opsætning af 30 km skilt ved indkørslen ved Aldi, på samme måde som mod Laksenborg Camping.
  • Sommerhuse der udlejes gennem udlejningsbureau, skal som minimum have en skraldespand på 440 l eller hvis mindre størrelse så ugentlig tømning. Så vi måske kan undgå de overfyldte skraldespande.
  • Var det muligt at kunne få vedtaget, at bestyrelsen havde en mulighed for at kunne få beskåret beplantning ud mod fællesarealerne for ejers regning, hvis ejer efter evt. 3 henvendelser fra bestyrelsen intet har gjort.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *